Ferskvandsmuslinger
De har en evne til at filtrere vandet for alger. Føden består også af dyreplankton, organisk svæv og ophvirvlet slam fra bunden. En stor ferskvandsmusling kan indånde op til 10-15 liter vand i timen, hvilket svarer til ca. 240-360 liter pr. døgn. Men problemet med dem er - når dammuslingerne har "renset" dit bassin, så er der ikke mere føde til dem - derefter vil de dø. De første år som havedamsejer havde jeg også dammuslinger, men de døde meget hurtigt igen. Derfor har jeg nu opgivet at have dem i min dam.
Placering - De almindeligste muslinger som kan købes er Dammuslinger og Malermuslinger. Hvis du køber muslinger skal de placeres lodret ned i sand eller bundslam. Findes der i havedammen ikke et bundlag som de kan grave sin fod (tunge) ned i, kan du sætte dem i en potte med sand eller ral, er en musling ikke stationær kan den ”gå” rundt i potten.
Dammuslingen og Malermuslingen kan hvis de har rigelig med ilt i vandet, blive meget gamle.
Dine fisk gnider sig mod bunden - Hvis du har muslinger sammen med dine fisk, kan du desværre observere irritation hos fiskene som følge af muslingernes formeringsproces. Når muslingen har ”født” begynder den spæde muslingunge (Glochidien) sit liv som parasit. Den skal bruge en fisk for at færdigudvikle sig og den arbejder sig ind i huden på fisken. Efter ca. 3 uger forlader parasitten (Glochidien) fisken som en tro minikopi af den voksen musling. Parasitforløbet er ikke dødeligt for fisken.
Har du muslinger i havedammen, tilrådes det at du fra slutningen af april til midten af maj ikke roder med de bare hænder i bundlaget. Når de små parasitter (Glochidien) borer sig ind i din hud, dannes der små røde knopper som irriterer huden en del. Bare rolig – disse knopper forsvinder igen efter et par uger.
|